Mange familier har en dørkarm eller en væg, hvor barnets højde bliver målt med en blyantstreg og en dato. Stregerne bliver et lille arkiv over, hvor hurtigt tiden går. Men dørkarmen bliver også malet, og huset bliver måske solgt. Derfor er det klogt at tage et billede hver gang, så stregerne og barnet gemmes sammen et sted, hvor de ikke forsvinder.
Samme sted, samme afstand
Vælg et fast sted at stå med telefonen. Et skridt tilbage, hver gang, og lige foran dørkarmen, så den ikke bliver skæv. Hold telefonen i den samme højde, hvis du kan, for eksempel i brysthøjde, og tag billedet lige frem, ikke skråt nedefra eller oppefra. Så bliver billederne fra år til år næsten ens, og forskellene bliver tydelige.
Bed barnet stå med hælene mod væggen, uden sko og med hovedet lige op. Mange børn strækker sig eller står på tæer, og det er en del af charmen. Er det svært at se stregen, så hold en lille lineal eller en bog vandret mod hovedet, så man kan se, hvor højden er nået, mens du tager billedet.
Tag også et billede af selve stregerne, tæt på. Skriv navn og dato ved hver streg med tydelig skrift, så det også kan læses om mange år. Det er små ting som håndskriften og farven på blyanten, der giver et billede af, hvem der stod dér, og hvornår. Kommer der flere børn til, kan hver få sin egen farve.
Lad billedet være en lille begivenhed. Sig, at nu skal I måle, og lad barnet gætte, hvor højt det er nået siden sidst. Spørg, om det tror, at det er vokset mere end storebror eller storesøster. Så bliver det en leg i stedet for en pligt, og barnet står gerne stille, fordi det selv er med til at bestemme, hvornår billedet tages.
Gem billederne i en fast mappe, der hedder noget i retning af højden, og læg et nyt ind, hver gang barnet har fødselsdag. Efter nogle år kan du sætte dem ved siden af hinanden og se, hvordan barnet vokser. Det er en gave til barnet, og du behøver ikke andet end en dørkarm, en blyant og et par minutter.
