En konfirmation eller en anden stor dag er ofte en dag, hvor et ungt menneske både er stolt og lidt genert. Der er mange mennesker, mange øjne og mange kameraer. Det er derfor en god idé at tænke over, hvordan du fotograferer, så dagen ikke bliver en række kommandoer om at stille sig op og smile. Billederne skal være noget, den unge også er glad for at se igen.
Spørg først, og lyt
Start med at spørge, hvad den unge har lyst til. Vil vedkommende have et billede alene, sammen med bedsteforældrene eller med vennerne? Er der noget, der skal med, som betyder noget, en gave, en blomst eller et par særlige sko? Når den unge selv er med til at vælge, bliver det nemmere at slappe af, og smilet bliver ægte i stedet for anstrengt.
Find et roligt sted med godt lys. Lidt uden for døren eller i skyggen af et træ er ofte bedre end midt i det skarpe sollys, hvor alle må knibe øjnene sammen. Stil den unge, så lyset falder blødt på ansigtet, og lad hænderne hvile naturligt. Bed ikke om et stort smil hele tiden. Et roligt blik og et lille smil bliver ofte det billede, familien kommer til at holde mest af.
Tag også de billeder, som ingen stiller op. Den unge, der griner med en kusine. Farmor, der retter på en krave. Bordet, før gæsterne sætter sig, og skoene, der står i række i entréen. Det er sådan noget, man ikke tænker på i dag, men som fortæller om dagen mange år efter.
Lav en aftale om, hvornår der bliver fotograferet, og hvornår der bliver spist og fejret. En dag, hvor alle hele tiden skal stille op, bliver hurtigt lang for den, det handler om. Tag de vigtigste billeder tidligt, og lad resten af dagen være til at være sammen.
Vis den unge billederne undervejs, og slet dem, vedkommende ikke kan lide. Det viser respekt, og det gør, at den unge føler sig set og ikke bare fotograferet. Tænk også over, hvad du deler med andre bagefter. Spørg først, om det er i orden, og send kun de billeder, den unge selv er glad for.
